Næstved By

Få ram på pollenallergien, før den får ram på dig

Det anslås, at over 50.000 sjællændere lider af allergi overfor træpollen. (Foto: www.alk.dk)

Foråret er på vej med solskin, varmere temperaturer og udendørsaktiviteter. Men for mange sjællændere kan det hurtigt stigende antal træpollen i luften udløse allergi.

Symptomerne på pollenallergi, også kendt som høfeber, kommer ofte fra øjnene og næsen. Dine øjne kan klø, løbe i vand og blive røde. Din næse stopper til, begynder at løbe og klø, og hyppig nysen er pludselig en normal del af din dag. Andre symptomer kan omfatte hovedpine, træthed, søvnløshed og generel utilpashed.

I Danmark anslås det, at omtrent 400.000 mennesker lider af træpollenallergi, heraf mere end 50.000 sjællændere. Nogle mennesker har milde symptomer, der ikke påvirker deres hverdag, men for andre er tilstanden mere alvorlig, og de kan derfor opleve en nedsat livskvalitet.

– Mange mennesker lider unødigt i pollensæsonen, for ved at træffe enkle forholdsregler kan man mindske allergiens indvirkning”, siger Jørgen Nedergaard, der er seniorforsker i allergivirksomheden ALK.

Undgå pollen

En måde at bekæmpe pollenallergi på er at forsøge at begrænse eller helt undgå at blive udsat for pollen, og her er der mange situationer, hvor det er muligt at gennemføre små tiltag, som kan reducere kontakten med pollen betydeligt.

– Brug en tørretumbler til at tørre dit vasketøj. Kør med lukkede vinduer og brug et pollenfilter i din bil. Brug solbriller, når du tager en cykeltur. Hold vinduerne lukkede, når pollentallene er høje. Bliv inde så meget som muligt. Kontrollér pollental og læg planer efter dem. Undgå pelsdyr, der kan bære pollen, og vask dit hår og skift tøj, når du kommer hjem efter at have været ude, siger Jørgen Nedergaard.

Diagnose og behandling kan kontrollere din høfeber

Hvis du endnu ikke har fået stillet en diagnose, og dine allergisymptomer har en betydelig indvirkning på dit liv, bør du konsultere din læge. Lægen vil sandsynligvis spørge til ​​dine symptomer og udføre en priktest, der kan vise, om du har høfeber. Dette er et vigtigt skridt i kampen mod pollenallergien, fordi allergi kan kontrolleres, og der er mange behandlingsmuligheder til rådighed.

– Vi ser ofte, hvordan den rigtige behandling kan gøre en enorm forskel for livskvaliteten. Men det kræver en diagnose, og at du finder lige præcis den behandling, der passer til dig. Det er vigtigt, for hvis pollenallergi ikke bliver behandlet, kan den udvikle sig til ​​astma, siger Jørgen Nedergaard.

Du har forskellige behandlingsmuligheder

Der er flere muligheder for behandling af din høfeber, alt fra såvel ikke-receptpligte og receptpligtige symptomlindrende lægemidler til mere langsigtede behandlinger som allergivaccination. Både symptomlindrende og vaccinebehandlinger har vist sig at give lindring og dæmpe følelsen af ​​at være syg, men der er nogle forskelle mellem behandlingerne:

Symptomatiske behandlinger reducerer allergisymptomer, mens du tager medicinen, men der er ingen langvarig virkning, fordi de ikke skaber tolerance som allergivaccination. De fleste symptomatiske behandlinger er tilgængelige uden recept, f.eks. på apoteket, og kan omfatte behandlinger som antihistaminer og inhalerede steroider.

Allergivaccination har en langsigtet effekt med vedvarende forbedring, også i årene efter behandling, fordi den mindsker den allergiske reaktion ved at ændre immunforsvarets respons på de allergener, der forårsager allergien. Således kan behandlingen ændre sygdommens forløb.

At vælge en behandlingsform, der passer til dig, bør afgøres i tæt samråd med din læge.

Kommentarer