Siden 1. juli 2015 har ledige på dagpenge – enten ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse – haft mulighed for at tage en erhvervsuddannelse som voksen, mens de modtager dagpenge. Der er fortsat markant færre ledige end ventet, som benytter muligheden for at få et uddannelsesløft. Det skyldes blandt andet, at målgruppen for ordningen er blevet mindre på grund af den faldende ledighed.

En evaluering af uddannelsesløftet peger også på en række andre årsager til, at ledige ikke vælger at tage en erhvervsuddannelse. Det drejer sig fx om komplicerede regler, manglende information og vejledning til ledige om uddannelsesløftet, og at ordningen er for ufleksibel.

Evalueringen anviser også en række muligheder for at nedbryde barriererne. Det drejer sig blandt andet om mere lettilgængelig information om mulighederne for at tage et uddannelsesløft, et mere fleksibelt uddannelsesløft samt løbende vejledning og opfølgning, når forløbet er igangsat.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

– Det er vigtigt, at vi kan levere den arbejdskraft, som virksomhederne efterspørger, så opsvinget ikke går i stå. Derfor har vi fokus på, at flere benytter sig af mulighederne for at få et uddannelsesløft. Virksomheder har brug for faglært arbejdskraft, og en faglært uddannelse kan gøre en afgørende forskel for den ufaglærte ledige. Jeg glæder mig derfor over, at vi i forligskredsen er blevet enige om en delaftale med 100 millioner kroner til at sikre kvalificeret arbejdskraft til virksomhed. Vi forhandler fortsat om flere initiativer, der kan styrke indsatsen for at opkvalificere ledige.

Evalueringen udspringer af aftalen om initiativer til afhjælpning af rekrutteringsudfordringer fra november 2017. Her blev forligspartierne bag beskæftigelsesreformen enige om at afdække barriererne for at bruge ordningen med uddannelsesløft, samt hvordan jobcentre og a-kasser administrerer og formidler ordningen.

Evalueringen er udarbejdet af Discus og Epinion for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).