Eva Melhof fortæller om livet som blind på Glumsø Kro
Glumsø: Suså Egnshistoriske Forening inviterer til et foredrag med den blinde sognepræst Eva Melhof på Glumsø Kro,
Mandag den 10. oktober klokken 19.30 kan man opleve foredraget ’Lys i mørket – mit liv som blind’ ved sognepræst Eva Melhof.
I januar 2003 mistede Eva Melhof der er sognepræst ved Snesere Kirke synet og har siden levet som helt blind. Næsten alle menneskers sanseindtryk stammer fra synet, så det er en voldsom ændring af et menneskes tilværelse, når øjnene ikke længere bruges.
Eva Melhof fortæller om, hvordan hun klarer arbejdet som præst, og hvordan man bevarer håbet og troen trods megen modgang. Udover at være blind er Eva benamputeret efter en togulykke i december 2004. Eva fortæller levende, engageret og med megen humor.
Foredraget, der er arrangeret af Suså Egnshistoriske Forening, finder sted på Glumsø Kro, Storegade 2, Glumsø.
Det koster 40 kroner inklusive kaffe/te.
Kommentarer