Euro Outlet åbner i tidligere Føtexlokaler
Lejemålet af den tidligere Føtexbutik på Vordingborgvej 76 i Næstved er overtaget af Euro Outlets. Den 4000 kvm. store bygning åbner torsdag den 1. juni som hvad den nye lejer selv betegner som et Mega Outlet.
Euro Outlet har samtidig besluttet at lukke kædens forretninger i Nykøbing Falster, Kalundborg og på Frederiksberg i København. Butikken på Merkurvej i Næstved, som åbnede sidste år, bibeholdes.
Den nye butik vil åbne med et større udvalg, end hvad kunderne hidtil har været vant til på Merkurvej. Bl.a. har man indgået flere shop i shop aftaler med eksterne firmaer.
Bygningen på Vordingborgvej 76 har stået tom i næsten fem år, efter at Føtex måtte lukke efter blot godt to års forretningsdrift på stedet.
Kommentarer