Der er en bred enighed om, at denne model har været en stor succes. Ideen om modellen udsprang af problemstillingen omkring, at stort set alle de penge, der i de enkelte kommuner blev tildelt Turisme, blev brugt til lønninger til ganske få ansatte, der dermed bl.a. grundet deres egen ansættelse, ikke havde noget budget til udvikling af turismefremme.

Jeg mener, man har samme problemstilling i erhvervsfremme-organisationerne. Hver kommune har små budgetter og bekostelige lønninger til ledelse af få medarbejdere. Når man sætter de penge, som medlemmerne bidrager med, op mod lønsummen, virker det ud fra et forretningsmæssigt synspunkt skævt.

Som del af virksomheden Mad Synergi beliggende i Faxe kommune oplever jeg, at vi i det daglige agerer i alle fire kommuner samt har kontakt og brug af erhvervsfremme-organisationerne i alle de fire kommuner. Jeg oplever også, at erhvervsfremme- organisationerne har et godt samarbejde på kryds og tværs af hinanden.

Med arbejdet i DI`s lokalforening for Sydsjælland dækker vi de fire kommuner i én organisation. Vi oplever, at dette bidrager til et godt samarbejde for virksomhederne henover kommunegrænserne.

Med retningen i den nye statslige aftale omkring erhvervsfremme i ryggen mener jeg, lokalpolitikerne og lederne for erhvervsfremme-organisationerne burde indgå en aftale om sammenlægning til én samlet og stærk organisation. Dette vil bidrage til større budgetter, hvor løn fylder mindre, samlet give Sydsjælland en stærkere stemme, flere penge til erhvervsfremme samt bedre mulighed for samspil mellem virksomhederne over kommunegrænserne.