Er Kristiansholmskoven glemt?
Skrevet af: Knud Hansen
Tilsyneladende er skovbrugerrådet for Kristiansholmskoven endegyldigt nedlagt.
Som medlem af rådet, siden opstarten i Fuglebjerg Kommune, har jeg ikke hørt noget fra Næstved Kommune de sidste 5 år.
Ikke engang at brugerråddet skulle være nedlagt.
Nu under krisen har jeg gået lidt i skoven. Det må siges at være ret deprimerende. Infotavler er næsten væltet nogen steder. Låsene på kæderne ligger og er klippet op. Træer som er rådne i bunden og nogen flækket langt op i stammerne, hænger ud over veje og stier. De udgør således en sikkerhedsrisiko for de besøgende i skoven.
Hvad sker der i Næstved Kommune?
Hvorfor lader man skoven forfalde på den måde? Hvad er planen for skoven? Skal nogen komme til skade inden der sker noget? Skal der bygges et fugletårn ved den nye sø, på bekostning af sikkerhed og almen vedligehold af resten af skoven?
Jeg håber at der er nogen som ved hvad planerne er for fremtiden.
Vh.
Knud Hansen
Sandved
Dette er et læserbrev indsendt af Knud Hansen. Du kan også indsende et læserbrev under INDSEND NYHED i topmenu.
Kommentarer