Enø bageren er nu også hotelejer
Med havet som nærmeste nabo og nybagte rundstykker inden for rækkevidde kan man nu leje ferielejlighed hos Enø Bageri.
Skrevet af Birgitte Grejsen Møs.
Enøbageren Klaus Nielsen er en driftig herre. Ikke nok med, at han står tidligt op om morgenen og sørger for friskt brød til forretningen.
Han har hele efterår/vinter 2016 nedrevet, rodet, hamret og banket bagved Enø Bageri.
Og her ved forårets start har han åbnet en helt nyrenoveret 1. sal over sit ismejeri, hvor der er indrettet 3 ferielejligheder.
– I bygningen bag Enø Bageri var der på 1. sal indrettet 4 værelser, hvor bageriets svende boede i gamle dage. Nu er tiderne helt anderledes for driften af et bageri, så hvorfor ikke renovere og få lavet 3 lækre lejligheder til udlejning, fortæller bagermesteren.
Artikel forsætter under foto.
De 3 lejligheder er alle indrettet med eget toilet/bad og et lille tekøkken. Der er beregnet til ekstra opredning til 2 pers. i hver lejlighed, som gør udlejningen lidt mere smidig for eksempelvis børnefamilier.
Artikel forsætter under foto.
– Siden jeg er gået offentligt med de 3 lejligheder, har jeg fået travlt med booking. Så ingen tvivl om, at det bliver en succes, fortæller Klaus.
– De bookinger, jeg allerede har i kalenderen, er ikke kun fra Sydsjælland, men jyderne er nu også begyndt at røre på sig og ligeledes svenskerne, afslutter Klaus.
Hvis man vil nyde en overnatning eller to, tæt på vand, strand og i fiskerbyens atmosfære, ja, så er Enøbageren klar til at booke en af de tre lejligheder. Men man skal være hurtig, for der er stor forespørgsel efter de datoer, hvor der sker rigtig meget i Karrebæksminde.
Enø Bageri.
Ved Broen 6
4736 Karrebæksminde.
Åbningstider alle dage 07.00-17.00.
Parkering:
Parkeringsbåse foran bageriet, eller offentlig P-plads bag Enø Bageren.
Kommentarer