Engbork fejrer 2 års fødselsdag
I dag er det 2 år siden at Helle Engbork åbnede døren første gang til sin butik i Kindhestegade.
Skrevet at Birgitte Grejsen Møs. Redaktør.
– Tænk at der allerede er gået 2 år, siger Helle glad mens hun prøver på at følge med ved disken i sin butik.
Butikken summer af kunder, og køen er lang foran prøverummene.
I et hjørne er der et bord med boblevand og en flot fødselsdagskage. Det er til kunder og hvem der ellers lægger vejen forbi for at markere dagen i dag.
Artikel forsætter under foto
I det fjerne kan man høre lyden af musik, som stille og roligt kommer nærmere.
Det er Næstved Gardens 1. forårstur rundt i byens gader, og naturligvis skal 2 års fødselsdagen fejres.
Næstved Garden gør stop foran Engbork, hvor der bliver blandt flere numre bliver spillet “Congratulations” for fødselaren.
Artikel forsætter under foto
Næstved Garden forsætter turen gennem Næstveds gader, hvorefter de atter endte foran Engbork i Kindhestegade.
Efter endnu et par numre bød Helle på lidt at drikke i baggården som tak for musikken, inden hun smuttede indenfor i varmen for at passe sin butik.
Se billedserie fra Engborg.
Tillykke fra Næstved Netavis.
Kommentarer