Landmændene er skeptiske over for generne og kompensationen, de står til at modtage, hvis det dansk-polske projekt Baltic Pipe bliver en realitet. Det stod klart på et møde mandag aften i Herlufmaglehallen, nord for Næstved, hvor 150 landmænd var samlet, skriver DR Sjælland.

Målet med projektet er at give forbrugerne lavere gaspriser og større forsyningssikkerhed, og midlet er 200 kilometer ny rørledning på land i Danmark. Blandt andet 70 kilometer ny rørledning på tværs af Sjælland, fra Kongsmark ved Slagelse, forbi Næstved til Strandegaard syd for Faxe Ladeplads.

En af de bekymrede landmænd er Kaj Madsen fra Hejninge ved Slagelse, som vil få gasledningen ind over sine marker.

– Jeg er bekymret for, at det kommer til at ødelægge en masse dræn, og at det bliver vanskeligt fremover at lave nye dræn. Gasrøret skal ligge i den zone, hvor vi lægger dræn, så der er mange problemer, siger han.

Bliver jorden ødelagt, er det lig med ringere indtjening for landmændene. Men det har man taget højde for hos Energinet, der er den statslige bygherre på projektet.

– Drænene er jo helt afgørende for landmændenes produktionsapparat og afgrøder, og det har vi fuldt fokus på i forbindelse med sådan et anlægsarbejde. Vi skal jo sørge for, at forholdene bliver fuldstændigt bragt på plads igen, så landmændene ikke får et tab, siger Ole Buhl, projektleder hos Energinet til DR Sjælland.

Han forsikrer, at der er fuld kompensation til landmændene. Også hvis der på lang sigt er opstået skader på markerne. Men selv med økonomisk kompensation vil landmand Michael Andersen fra Gerlev, syd for Slagelse, hellere være helt fri for at få en gasledning igennem sine marker.

– Vi har drænet jorden og købt den i overbevisning om, at vi skal dyrke den mange år endnu. Beløbet i en kompensation er næsten underordnet for mig, jeg vil gerne kunne køre der frit, uden gener, siger han.

Michael Andersen håber, at landmændene i fællesskab får sendt så kraftigt et signal om deres modstand overfor gasledningen, at den bliver flyttet ud i Storebælt i stedet for gennem landet.

Mødet mandag aften var det tredje i en række, som 12 lokale landboorganisationer, blandt andet Gefion og Sjællandske Familielandbrug, har holdt landet over. Erfaringer fra tidligere projekter viser, at det er vigtigt, at landmændene står sammen på et tidligt tidspunkt for at få de bedst mulige vilkår.

– Vi ved godt, der kommer jernbaner, motorveje, el- og gasledninger. Dem skal vi tåle, men vi skal bare have nogle ordentlige vilkår at tåle dem på, siger Torben Hansen, formand for landboforeningen Gefion til DR Sjælland.

I starten af 2019 bliver et forslag til den endelig linjeføring fremlagt. Her vil der komme en 2. offentlighedsfase, hvor man kan komme med indsigelser.