En sigtet for at lave udskridninger med en traktor
I den seneste tid har politiet fået en række henvendelser om, at der bliver kørt ræs på en p-plads på Gardehusarvej i Næstved, og derfor har der regelmæssigt været en patrulje fra lokalpolitiet forbi stedet.
Således også tirsdag aften, hvor der var en række unge mennesker samlet.
En 21-årig mand lavede udskridninger med en traktor, og han blev derfor sigtet for at overtræde færdselslovens bestemmelser om agtpågivenhed.
Politiet undersøger nu, om der kan være tale om andre lovovertrædelser, når der er tale om en uindregistreret traktor.
Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi.
Kommentarer