Næstved By

En dejlig dag på Gavnø Slot

Se billedserie

Skrevet af: Evals Gruevski – Byrådskandidat for Socialdemokratiet

Tusind tusind tak til Gavnø Slot & Gods for en dejlig dag og stor tak til Baronessen Helle Reedtz-Thott og Baronen Otto Reedtz-Thott for at åbne dørene til deres hjem.
Gavnø Slot var med i Herregårdenes Dag i weekenden sammen med 35 andre slotte og herregårde, og i den forbindelse var der mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter. På Gavnø Slot var der rundvisning på slottet samt en specialrundvisning i de historiske avlsbygninger.
Der er blomster og træer alle vegne. Og Nordens største kunstsamling, der er privat eget. Eiffeltårnet i Paris og Avlsgårdsmiljøet på Gavnø har det til fælles, at de er konstrueret på samme måde. Der er brugt støbejern til at bære taget i stedet for at opføre de bærende elementer i træ. Dansk kulturarv når det er bedst. Gavnø Slot er et besøg værd.
Herregårdenes Dag skal være med til at sætte fokus på landets slotte og herregårde samt tiltrække turister, der har lyst til at opleve den unikke natur, vand og strande, der pryder vort land.
Jeg er på ingen måde bange for turisterhvervene i Næstved Kommune. Når Coronaen har lagt sig helt, kommer både endagsturister og dem, der vælger at holde ferie i Næstved Kommune tilbage igen. Næstved Kommune har så meget at byde på, og der er så mange smukke områder, der er værd at besøge. Næstved Kommune er værd at besøge.

Dette er et læserbrev indsendt af Evals Gruevski – Byrådskandidat for Socialdemokratiet. Du kan også indsende et læserbrev under INDSEND NYHED i topmenu. 

Kommentarer