Fuglebjerg

Embedslægen: Vandet i Fuglebjerg kan igen drikkes

Vandet i Fuglebjerg kan igen drikkes. Det viser prøvesvar, som Embedslægen onsdag eftermiddag har oplyst til Fuglebjerg Vandværk.

Embedslægen har kontaktet Fuglebjerg Vandværk onsdag eftermiddag og fortalt, at de seneste prøvesvar viser, at vandet igen kan drikkes. Dermed slipper beboerne for at koge vandet eller hente det fra de store tanke opstillet i byen.

– Vandet overholder gældende grænseværdier. Vandet må bruges igen. Næstved Kommune og embedslægen har ophævet kogeanbefalingen, oplyser Fuglebjerg Vandværk på sin hjemmeside onsdag eftermiddag.

Kilden til forureningen var en vandtank på vandværket, som nu er blevet koblet fra.

Mistanken om det forurenede vand opstod i sidste uge ved en rutinekontrol, hvor der blev foretaget prøver af ledningsnettet. Hvert år bliver seks kontroller foretaget i både ledningsnettet og vandtanke.

I dag tirsdag den 02. november blev der i samarbejde mellem Næstved Kommune og embedslægen blive taget nye prøver af vandet hos Fuglebjerg Vandværk, som altså viste at vandet igen kan drikkes.

Kommentarer