Elvis Presley’s trommeslager besøgte Slattenpatten
Bob Lanning – Elvis Presley’s trommeslager – forevigede med sin iPhone flere seværdigheder i Næstved. Gitte Haack var med på turen – med både kamera og videoudstyr.
Det er ikke hver dag at en tidligere trommeslager for selveste The King of Rock’N’Roll går rundt i Næstveds gader.
Vi var med på sightseeing da Bob Lanning spadserede fra Grønnegades Kaserne, hvor han på fredag den 31. marts står på scenen med koncert showet ’An Evening With Elvis’ Friends and Original Musicians’.
Fra Grønnegade gik turen ned ad Nygade. Her måtte Bob Lanning stoppe op og tage et par billeder. Han var fascineret af både bygningerne og brostenene i Nygade.
Der blev kigget til den ene side, så den anden side, og der blev kigget op, stoppet op – fotograferet og spurgt ind til bygninger, kunst osv. ”Is this a jail?” spurgte Bob Lanning, da han fik øje på pigtrådshegnet ved den gamle arrestbygning.
Bob Lanning havde på forhånd hørt om ”SlattenPatten”, og han så frem til at se dette kunstværk på Axeltorv. Også her måtte hans smartphone i brug – både som kamera og video.
I kælderen på Hotel Vinhuset måtte der igen filmes og fotograferes. Og i receptionen kom han i snak med personalet, da det viste sig at kvinden bag disken havde boet over 20 år i L.A. hvor Bob også bor.
Anekdoter & autografer
På vores spadseretur gennem Næstved fortalte Bob Lanning naturligvis også om tiden som trommeslager for Elvis Presley; om dét telefon opkald der betød, at han som ganske ung satte sin signatur på en kontrakt og dermed blev trommeslager for Mr. Presley, om de mange koncerter med tusindevis af skrigende piger foran scenen.
Læs også: Video: Overrasket Elvis-fan møder Elvis-musiker
Historier og minder er der masser af og 69 årige Bob Lanning deler gerne ud af sine skønne minder.
I morgen er der mulighed for selv at stille spørgsmål til Bob, men også til fx 79 årige Eddie Graham, der spillede percussion ved ca. 200 Elvis koncerter, eller 35 årige Dwight Icenhower, der flere gange er udråbt til ”The World’s Best Elvis” i en konkurrence organiseret af Elvis’ familie. Efter koncerten i Spillestedet Vershuset, Grønnegade 10, er der ”Meet & greet”, hvor der deles ud af anekdoter, autografer og selfie.
Dørene åbner kl. 20.30, og billetter kan købes ved indgangen. Flere informationer om ’An Evening with Elvis’ Friends and Original Musicians’ kan ses på Spillestedet Vershuset’s hjemmeside.
Kommentarer