Næstved By

Elevers mailkonti lukket grundet pornografiske billeder

Foto: Lunapic.

Forældre til eleverne på skoler i Næstved Kommune fik sig noget af et chok fredag eftermiddag.

I Aula lå en besked om, at elevernes mailkonti var blevet lukket på grund af spredning af pornografiske billeder.

Det skriver TV 2 Øst.

Mailen er blevet sendt ud til mindst 1000 elever, men der er ikke tale om billeder af eleverne, oplyser chef for Center for Skole i Næstved Kommune, Kathrine Ersted Sørensen, til mediet.

Der er ikke tale om et hackerangreb. Derfor er sagen ikke blevet politianmeldt.

Kommunens it-afdeling arbejder på at få filtreret mailen med nøgenbillederne ud af systemet, så elevernes mailkonti kan genoprettes.

Forældrene vil få mere at vide, når kommunen er kommet til bunds i sagen, skriver TV 2 Øst.

Kommentarer