Elever fra Verdensklassen hjælper miljøet
Elever fra Verdensklassen hjælper med at plante træer og lægge sten i Ellebækken.
Klasselokalet bliver skiftet ud med Ellebækkens bredder 1. april. I hvert fald for elever fra alverdens lande, som går i Verdensklassen Kobberbakkeskolen afd. Sjølund. Sammen med biologer fra Næstved Kommune skal de forbedre forholdene for fisk og fauna.
Elever og biologer skal plante træer for at få mere skygge i vandløbet og derved begrænse plantevæksten og sænke temperaturen på vandet. Der skal også lægges sten ud for at forbedre vandløbsbunden ved at gøre den mere varieret. Begge tiltag hjælper til med at forbedre levevilkårene for fisk og andre vandløbsdyr.
Verdensklassen er en modtagerklasse fra Kobberbakkeskolen afd. Sjølund. Eleverne er i 15-18-årsalderen. Verdensklassen har før hjulpet Ellebækkens vandmiljø til stor begejstring for alle, så både de unge og naturen er beriget
Kommentarer