Samfund

Elever fra Næstved dyster i Space Challenge

Konkurrence udfordrer elever i programmering, konstruktion og dokumentation.

”Gennemfør så mange missioner som muligt på 2,5 min”. Sådan lyder en af de udfordringer, elever fra 5. klasse i Næstved Kommune skal prøve kræfter med tirsdag den 28. og onsdag den 29. marts 2017 i Ny Ridehus.

Eleverne er med i en ’Space Challenge’ konkurrence, der er arrangeret af kommunen i samarbejde med naturfagslærere på skolerne. Før konkurrencen har eleverne arbejdet med rumfart som tema, og de har brugt utallige timer på at programmere og teste små robotter bygget af LEGO klodser.

I konkurrencen skal eleverne foruden robotkonstruktion også køre kapløb med LEGO-biler samt lave en dokumentarfilm om deres egen konstruktion og opsendelse af en raket.

Kommentarer