Eks-præsts millionsvindel burde ikke have været mulig
Næstved: En 51-årig kvindelig præst fra Næstved lykkedes med at bedrage en dement kvinde for 8,7 millioner kroner, da en ny Nordea-medarbejder ikke var opmærksom på, at kvinden som værge kun kunne tage sig af de løbende udgifter.
Den 51-årige tidligere præst fra Næstved brugte en dement kvindes millioner på at købe hus, rejser og andre goder, hvilket ikke burde kunne have ladet sig gøre, da hun kun var værge, skriver TV ØST.
Den 51-årige tidligere præst overførte hele 6,3 millioner kroner til sig selv selv fra kvindens konti, og brugte derudover også for 2,4 millioner kroner. Da formuen var på mere end 75.000 kroner, skulle det ikke kunne have ladet sig gøre.
Læs også: 51-årig eks-præst påstår at være incest-barn
Dog havde hun som værge lov til at tage sig af de løbende udgifter, men da en ny medarbejder i Nordea blev sat på som rådgiver for den 51-årige, vidste hun ikke, hvad det betød, at hun var sat under værgemål. Den nye medarbejder havde dog drøftet det med sin chef, og havde fået forklaret, at det fungerede som en fuldmagt.
Den 51-årige erkender at have brugt pengene til fordel for den demente kvinde, men erkender samtidig at have brugt 600.000 kroner på sig selv.
Derudover påstår hun at være enearving til formuen, da hun var den demente kvinde hemmelige datter, som kom til verden på baggrund af et incest-forhold.
Pengene har den 51-årige brugt på et hus til to millioner kroner, renovering af huset, rejser, havehjælp, rengøringshjælp og krobesøg.
Selvom kvinden havde pligt tilat indsende regnskaber over den demente kvindes konti til Statsforvaltningen, skete det ikke. Hun nægter at have fået at vide, at det skulle gøres.
Desuden nægter hun, at hun ikke er blevet gjort opmærksom på, at hun ikke måtte forvalte formuen selv.
Der ventes at falde en dom den 15. december.
Kommentarer