Næstved By

Eks-præst har anket sin dom til landsretten

Den tidligere præst Ingrid Marten Trolle-Monsen fra Næstved modtog ved Retten i Næstved en dom på fire års fængsel for at have stjålet 8,7 millioner kroner fra en dement kvinde, hun var økonomisk værge for. Nu har hun anket dommen. 

Ingrid Marten Trolle-Monsen blev ved Retten i Næstved idømt fire års fængsel, men nu har hun besluttet sig for at anke dommen til landsretten, skriver TV ØST.

Læs også: Tidligere præst dømt for at stjæle millioner fra dement kvinde

Den tidligere præst nægtede sig skyldig under hele retssagen, og forklarede i retten, at hun brugte de mange millioner kroner på at forvalte den demente kvindes formue ved at købe et større hus i Skælskør. Huset står dog ikke i den demente kvindes navn, men i præstens og hendes kones navne.

Dommeren og begge lægmænd var nået til enighed om, at den tidligere præst har stjålet formuen til egen vinding. Derfor besluttede de, at hun skal fire år i fængsel samt at huset i Skælskør skal konfiskeres.

Kommentarer