Efterlyst mand havde hash
En politipatrulje kørte i nat klokken 2.39 ud til en 28-årig mand, der var efterlyst til fogedretten
Da den 28-årige åbnede døren, væltede en tydelig lugt af cannabis ud til betjentene.
Ved den efterfølgende ransagning blev der da også fundet noget hash i mandens lejlighed, og derfor blev han sigtet efter lov om euforiserende stoffer.
Den 28-årige blev taget med til Næstved politistation, så han kunne få sin sag behandlet.
Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi
Kommentarer