Næstved By

Dyrlæge hårdt kvæstet fra spark af hest

En kvindelig dyrlæge fra Næstved-egnen blev torsdag hårdt kvæstet efter at være blevet sparket i hovedet af en hest.

Hun havde forinden opereret hesten. Da bedøvelsen begyndte at aftage, sparkede hesten bagud og ramte den 37-årige dyrlæge i hovedet. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Kvinden blev fløjet til Rigshospitalet torsdag eftermiddag.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ved endnu ikke, hvilken tilstand kvinden er i.

Kommentarer