Karrebæksminde

Dykkerundersøgelse af græshoppebroen

Se billedserie Foto: Preben Madsen / Media Næstved
 Et super godt vejr, var lige noget der passede et dykkerfirma fra Svendborg, som havde fået til opgave, under vandet at rense og undersøge soklerne til Græshoppebroen der forbinder Lungshave/Enø med fastlandet i Karrebæksminde. Onsdag formiddag blev en dykker sendt ned på bunden af kanalen, for at rense betonsoklerne der bærer broen for muslinger og andet begroning. Når afrensningen er færdig, vil der blive optaget en video, som så skal bruges som grundlag for en vurdering af soklernes sundhedstilstand, og om der eventuelt er behov for reparationer

Skrevet af Preben Madsen

Arbejdet bliver foretaget af to dykkere på skift, da arbejdet kan være noget udfordrende, strømmen i kanalen kan nemlig nå helt op på fire knob. Samtidig med at det kan være svært at stå fast, skal dykkeren også betjene en højtryksrenser med et tryk på hele 230 bar. Men strømmen kan også være en hjælp til dykkeren, da alt den begroning der bliver spulet af, hurtigt forsvinder med strømmen, derfor vil sigtbarheden hele tiden være god.

Dykkeren kan uden problemer arbejde på bunden i længere tid, da et bundt slanger fra en stor servicevogn forsyner ham med frisk luft, opvarmet havvand der cirkulere gennem hans dragt, samt en særskilt vandforsyning til højtryksrenseren,  dykkeren er også hele tiden i fast radiokontakt med folkene på land. En afbrydelse af arbejdet kan dog forekomme, da dykkeren af sikkerhedsmæssige årsager må op af vandet, når brovagten melder om at et større skib skal passere broen. Sandsugeren Mette Pan og andre store skibe har nemlig daglig flere gennemsejlinger, og det skal der hele tiden tages hensyn til.

Det er firmaet Nordic Marine Service Danmark der har fået opgaven, med at klarlægge og undersøge om der er behov for en renovering af Græshoppebroen under vandet, det kræver derfor at soklerne bliver renset. Selve brodækket har siden det blev lagt for fire år siden, vist sig ikke at kunne holde til det store trafikale pres som broen må stå for, derfor vil der nu også oven vande blive arbejdet på en større renovering for at få en sikker fremtidig løsning, så man frem over bliver fri for påskruede træplader fordi brodækket smuldre væk. Hvor meget der skal renoveres for at broen kan fremstå i tip top stand, skal der nu arbejdes videre på.

Kommentarer