Næstved By

Dúné er tilbage til deres trofaste publikum i Næstved

Lørdag den 25. marts vender Dúné tilbage til Spillestedet Vershuset og ikke mindst deres trofaste publikum. Foto: Facebook

Skrevet af: Gitte Haack

I 2001 dannede de tre barndomsvenner Mattias Kolstrup, Piotrek Wasilewski og Ole Bjórn rockbandet Dúné. Siden 2007 har de udgivet fire albums, senest ”Delta” i 2016, hvor Dúné spiller impulsiv, legende og let rock med stærke hooks og melodier.

Dúné har vundet adskillige danske priser og i de sidste 12 år har de turneret verden rundt med deres eksplosive liveoptrædener. Efter flere år i udlandet vendte Dúné hjem til Danmark for at starte en ny kreativ proces. Bandet forklarer, at de startede helt fra bunden med en legesyg tilgang til sangskrivning, produktion og arrangement.

I foråret 2016 gav Dúné deres trofaste publikum en energisk koncert i Vershuset. Nu er rock trekløveret tilbage – klar til at komme langt ud over scenekanten ved koncerten lørdag den 25. marts.

Sted: Spillestedet Vershuset, Grønnegade 10, Næstved
Dato: lørdag den 25. marts 2017
Dørene åbner klokken 20.00
Pris: 230 kroner + forsalgsgebyr – ved indgangen 250 kroner
Billetsalg: http://www.billetlugen.dk/da/event/dúné/billetter-6

Flere informationer:
Hjemmeside: http://vershuset.dk/musik-kalenderen/
Facebook: https://www.facebook.com/vershuset/

Dette er en foreningsnyhed indsendt af Gitte Haack fra Spillestedet Vershuset. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu. 

Kommentarer