Næstved By

Vil du med Team Rynkeby til Paris i 2019?

Fredag den 17. august 2018 er der ansøgningsfrist for at komme med på Team Rynkeby i 2019.

Hvis du har lyst til at være en del af Europas største velgørenhedscykelhold den kommende sæson, så er det nu, du skal ansøge.

Så meget koster det at deltage på Team Rynkeby i 2019

Priserne for at deltage på Team Rynkeby i 2019 er næsten identiske med priserne i 2018. Der er en meget beskeden prisstigning for rytterne.

Den 17. august 2018 er det sidste frist for at ansøge om at komme med på Team Rynkeby i 2019.

Og nu kan Team Rynkeby Fonden så offentliggøre priserne for at blive en del af det kendte velgørenhedscykelhold det kommende år.

Helt som ventet er priserne nogenlunde, som de var i 2018.

Cykelrytterne skal i 2019 betale 18.700 DKK for en pakke, der består af en Team Rynkeby-racer, to cykeltrøjer, to par cykelshorts, en vindvest, et sæt løse ærmer, et par cykelhandsker, en cykelhjelm samt syv overnatninger fra 30. juni 2019 til og med 6. juli 2019 i et delt dobbeltværelse på minimum trestjernede hoteller med morgen- og aftensmad.

Prisen er 200 DKK mere end i 2018. Til gengæld kan man slippe med 8.000 DKK, hvis man har en Team Rynkeby-racer fra tidligere år eller har købt en brugt.

Hjælperne skal betale 3.600 DKK – præcis som i 2018.

– Deltagerøkonomien går i nul, hvilket vil sige, at hverken Team Rynkeby Fonden eller de europæiske velgørenhedsorganisationer, som vi samarbejder med, tjener penge på deltagerbetalingen. Dog har vi besluttet, at rytterne betaler en lille overpris, som sikrer, at hjælperne kan slippe lidt billigere. Det, synes vi, er mest fair, siger Carl Erik Dalbøge, direktør i Team Rynkeby Fonden.

Ekstra omkostninger og tre rater
Udover deltagerbetalingen skal cykelrytterne påregne udgifter for 3.000-5.000 DKK til ekstra cykeludstyr, ekstra hotelovernatninger, træningslejre samt hjemtransport fra Paris.

– Der er nogle ekstra udgifter, der ligger udover deltagerbetalingen. Hvis man er ny på en racercykel, så skal man typisk ud at købe nogle cykelsko, cykelbriller og noget vintertøj til de kolde dage. Så det er vigtigt, at man som rytter indregner det i sit budget, siger Carl Erik Dalbøge.

Betalingen for rytterne deles i tre rater.

Første rate på 10.700 DKK, som dækker cyklen, betales senest 1. oktober 2018. Anden rate på 2.600 DKK, som dækker cykeltøjet, betales senest 1. december 2018, mens tredje rate på 5.400 DKK, som dækker hotellerne, betales senest 1. maj 2019.

Hjælperne skal også betale for deres deltagelse senest 1. maj 2019.

Deltagerne skal afregne deltagerbetalingen i danske kroner – med undtagelse er de finske og tyske deltagere der afregner i euro. Her er prisen i øvrigt lidt billigere for de tyske deltagere, da den tyske moms er lavere end den finske.

Deltagerne skal desuden være opmærksomme på, at Team Rynkeby Fonden kun handler med deltagerne personligt, så det er ikke muligt at udstede en faktura til en virksomhed, der eventuelt ønsker at dække deltagerens deltagergebyr.

 

PRICES 2019

DK, SE, NO, FO & IS

FI

DE

Rider with bike 18,700 DKK 2,500 EUR 2,430 EUR
Rider without bike 8,000 DKK 1,074 EUR 1,061 EUR
Service crew 3,600 DKK 510 EUR 510 EUR

 

ITEMISED

DK, SE, NO, FO & IS

FI

DE

Carbon bike (size 44-48-51-54-57-60-63) 10,700 DKK 1,426 EUR 1,369 EUR
Team wear 2,600 DKK 349 EUR 336 EUR
Hotel Package (7 nights) – rider 5,400 DKK 725 EUR 725 EUR
Hotel Package (7 nights) – service crew 3,600 DKK 510 EUR 510 EUR

 

Kommentarer