Næstved By

Dreng udsat for forsøg på røveri

politibil

En 14-årig dreng var fredag aften på vej hjem fra et arrangement på Bataljonsvej i Næstved, da to lidt ældre drenge kom over til ham og sagde “giv mig din cykel”.

Det nægtede den 14-årige, som herefter blev slået i maven og prikket i øjnene. Det lykkedes for den 14-årige at slippe væk på sin cykel, men de to ældre drenge nåede at snuppe hans jakke fra ham.

De to gerningsmænd beskrives som 16-15 år, almindelige af bygning, og ca. 175-180 cm høje. Den ene var mørk i huden, den anden var lys. De talte begge dansk og var iført mørkt tøj. Politiet hører gerne fra vidner.

Kommentarer