DR på roadtrip gæster Næstved
DR indbyder tirsdag den 20 juni kl. 17.30 alle interesserede borgere i Næstved til debat om public service. Publikum kan stille spørgsmål til direkte til generaldirektør Maria Rørbye Rønn. På mødet i Næstved, der foregår i Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved, medvirker desuden Jesper Theilgaard fra DR Vejret og Maria Hollænder fra P4, DR Sjælland.
DR tager på ’roadtrip’ landet rundt for at høre, hvad public service betyder for lyttere og seere. Under titlen ’DR Direkte’ byder mediehuset på debat om DR og public service, en let aftensmad og et par hyggelige timer i selskab med kendte tv- og radioværter.
Man kan også komme med input og stille spørgsmål direkte til DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn.
– I løbet af aftenen har du mulighed for at fortælle, hvad du mener, det er vigtigt, at DR beskæftiger sig med nu og i fremtiden og måske hvordan, skriver DR i indbydelsen.
Tilmelding er nødvendig og sker efter først-til-mølle-princippet på grund af et begrænset antal pladser til hvert arrangement. Man tilmelder sig direkte med navn, telefonnummer og antal deltagere på jatak@dr.dk. Og kan man ikke komme, men alligevel har et konstruktivt indspark til DR, er man velkommen til at skrive til direkte@dr.dk.
Kommentarer