Næstved By

Dom i sag mod 17-årig

En enig domsmandsret fandt, ved Retten i Næstved, igår en 17-årig mand skyldig i besiddelse og videresalg af ecstasy (MDMA), og i at bringe en 15-årig pige i fare ved at lade hende indtage ecstasy.
Den 17-årige blev frifundet for uagtsomt manddrab og at bringe to 15-årige drenge i livsfare, som også havde indtaget stoffet. Den ene dreng var Adam Buk fra Haslev der døde af indtagelsen af stoffet.

En enig domsmandsret idømte igår en 17-årig mand fra Næstved 4 måneders fængsel for besiddelse af ca. 5 gram ecstasy, hvoraf han solgte ca. 2 gram til en anden mand.
Denne anden mand solgte så efterfølgende en del af stoffet til to 15-årige drenge fra Haslev, som efter indtagelsen måtte indlægges på sygehuset. Den ene dreng, Adam Buk fra Haslev, døde senere af indtagelsen af ecstacy.
Den anden dreng kunne udskrives dagen efter.

Læs også: https://naestvednetavis.dk//retssag-mod-17-aarig-starter-tirsdag/

Den 17-årge blev frifundet for uagtsomt manddrab og for bringe de to drenge for livsfare, da han ikke selv havde solgt stoffet til dem, og da det ikke ved salget til mellemmanden tydeligt fremgik, at salget ville bringe de to drenge i livsfare. Ligeledes kunne den 17-årige ikke forvente at salget ville føre til, at den ene af drengene ville afgå ved døden.

Den 17-årige blev derimod dømt for at bringe en anden person i fare, ved at have givet en mindre mængde ecstasy til en daværende 15-årig pige fra Næstved-området, som indtog stoffet mens han var tilstede, hvorefter hun blev dårlig og kastede op.

 

Kommentarer