Dokumentfalsk og svig med registreringsafgifter
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ransagede otte adresser i går.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi – Afdelingen for Økonomisk Kriminalitet – har i går foretaget ransagninger på otte forskellige adresser, herunder to synshaller på Vestsjælland. I den forbindelse er der foretaget anholdelse af to mænd fra lokalområdet.
Politiet sigter personerne for omfattende dokumentfalsk og svig med registreringsafgifter.
Ved ransagningerne blev der sikret et større pengebeløb, bil og øvrige interessante effekter til nærmere undersøgelse.
Af hensyn til sagens videre efterforskning har politiet pt. ikke yderligere oplysninger.
Kommentarer