Næstved By

Dømt for forsøg på manddrab: Seks års fængsel til 40-årig

Et enigt nævningeting ved Retten i Næstved har i dag udmålt en straf på seks års fængsel til en 40-årig mand fra Sandved. Han er dømt for forsøg på manddrab, som fandt sted den 3. april 2017 på parkeringspladsen ved lægehuset i Fuglebjerg.

Her tog den dømte et kraftigt halsgreb på sin ekskone, indtil det lykkes flere tililende vidner at få trukket ham væk fra kvinden, der sad i en bil sammen med parrets 6-årige datter.

Kort tid efter angreb den dømte imidlertid igen den nu bevidstløse kvinde, idet han trak kvinden ud af bilen og slog hendes hoved ned i asfalten flere gange, indtil vidner på ny fik trukket ham væk.

I forbindelse med episoden udtalte den 40-årige flere gange, at ekskonen skulle dø.

Ved angrebet fik kvinden mange skader, herunder brud på næsen, og det antages, at hun meget vel kan have været i livsfare.

Den 40-årige, der er varetægtsfængslet efter dom, ankede dommen til landsretten.

Kommentarer