Haldagerlille

Dødskryds ved Haldagerlille bliver ændret

To mænd fra Næstved Kommune har været ude at kigge på krydset Skælskørvej/Rugkrogvej efter dødsulykken i december for at komme med forslag til eventuelle ændringer, der kan foretages for at mindske risikoen for ulykker.

Kommunen vil nu ændre krydset ved Haldagerlille efter dødsulykken i december. Et fornuftigt tiltag, da den seneste ulykke skete tirsdag formiddag den 24. januar, skriver Sjællandske.

Læs også: To biler i færdselsulykke ved Haldagerlille

– Vi har konkluderet, at det vil være en god idé at ændre krydsets udformning, så de to sideveje ikke ligger overfor hinanden, som de gør nu. I stedet vil det være oplagt at lave et forskudt kryds – i realiteten to t-krydser til sidevejene, forklarer Anders Gedde Petersen, der er ingeniør hos Center for Trafik og Ejendomme, til Sjællandske.

Læs også: 76-årig mand afgået ved døden efter ulykke ved Fuglebjerg

Ovenstående forslag vil blive fremlagt på det næste møde i Teknisk Udvalg den 07. februar.

– Vores erfaringer siger, at de her firbenede kryds er farlige. Det ville heller ikke blive lavet på den måde i dag. Hvis man kører der ofte og er vant til, at der ikke er meget trafik, kommer man af og til til at tage nogle chancer. Hastigheden bliver højere, end hvis det er et t-kryds, hvor man tvinges til at tage farten af.

Kommentarer