Dodos kommer helt tæt på
Oven på et brag af en jubilæumsturné i 2017 i forbindelse med hitbandets 30. år på landevejen, sætter Dodo & The Dodos næste år tempoet ned og kommer i stedet helt tæt på i 2019.
Den 2. marts 2019 besøger Dodo & The Dodos endnu en gang Næstved til en smuk akustisk koncert på Sydsjællands største kulturcenter.
Med kæmpehits som “Vågner i natten” og “Sømand af verden” samt mange flere bag sig, kan Dodo & The Dodos nemt betegnes, som et af Danmarks største popbands. Sidst de var på besøg på Grønnegades Kaserne Kulturcenter i efteråret 2017, beviste de netop dette da de væltede salen fuldstændig med kæmpe energi, godt humør og en ordentlig omgang fællessang.
Med det sagt bliver deres næste besøg dog markant anderledes, men mindst lige så skønt. På det populære livebands 2019-turné skruer de nemlig ned for tempoet og byder velkommen til en helt særlig, intim og akustisk oplevelse.
Kendte sange – nye versioner
Selvom meget af Dodos & The Dodos’ omfattende hitkatalog stammer fra deres storhedstid i 80’erne, spilles de stadig flittigt i radioen i dag – et tydeligt tegn på, at sangene med tiden har fået deres eget liv og dermed er blevet såkaldte “evergreens”.
I 2019 kan man opleve hele dette eviggrønne bagkatalog på en helt ny måde, når det arrangeres i smukke, akustiske udgaver. Oplevelsen fuldendes ved at sangene pakkes ind i vedrørende og sjove anekdoter fra et langt liv på den musiske landevej.
Billetsalget starter fredag den 2. marts klokken 10. Billetter kan købes på www.gkkultur.dk eller ved at besøge Grønnegades Kaserne Kulturcenters billetkontor. Billetter kan ligeledes reserveres via billettelefonen på 5588 3950.









Kommentarer