Kultur

Dobbeltkoncert i Folkecaféen i Fensmark lørdag aften

Fensmark: Der er stadig ledige billetter til en dobbeltkoncert med spisning i Folkecaféen i Fensmark lørdag aften.

Lørdag den 10. september spiller BÆST og ’Vi er fædre’ en dobbeltkoncert med dansksproget rock i Folkecaféen i Fensmark, overfor Holmegaardskolen.

Bæst’ er 5 unge, der udtaler at deres musik er inspireret af vampyrer og amerikansk rock. De startede som et soloprojekt sidste år, men er nu blevet til et band.

Hør singlen “Aber” med Bæst på SoundCloud.com.

Vi er Fædre’ er en dansksproget rocktrio, hjemmehørende i Næstvedområdet, som gæster FolkeCaféen for anden gang. De mødtes i kraft af at deres børn alle går på Næstved Fri Skole i Rislev, og det var netop det at være fædre, der bragte bandet sammen.

De har alle rødder i forskellige musikalske genrer, men i rocken og trangen til stramme rytmiske riff, har de fundet en fællesnævner der tydeligt skinner igennem de fleste af deres numre.”

Man kan læse mere på www.folkecafeen.dk

Man kan løbe billetter til dobbeltkoncerten inklusive fællesspisningen på billetto.dk. De koster 120 kroner.

Billetterne til dobbeltkoncerten uden spisning koster 100 korner og kan købes på billetto.dk.

Dørene åbnes klokken 18.30. Der er spisning fra klokken 19. Koncerten starter klokken 20.15.

– Jeg håber, vi ses til sæsonens første koncert med spændende musik i FolkeCaféen – det intime spillested med de store oplevelser! siger John Lauritzen

Folkecaféen foregår i Folkemusikhuset, det gule hus overfor Holmegaardskolen på Holmegaardsvej 56, 4684 Holmegaard.

Kommentarer