Dobbelt op for en ’hund’ Klub Næstveds guitarhold giver – sammen med vinderne af HGP 2016 – koncert.
Skrevet af: May-Britt bay Hansen.
I maj 2016 var Klub Næstveds Guitarhold og Sundshine Band fra Slagelse konkurrenter. Sammen med yderligere otte solister og bands stillede de nemlig op ved den store begivenheden Handicap Grand Prix (HGP), der blev afholdt i Odense Congress Center.
Men selvom man dyster mod hinanden kan man heldigvis godt være gode venner, hvilket også gør sig gældende for de udviklingshæmmede fra hhv. Næstved og Slagelse.
For første – og formentlig sidste – gang er det nu muligt at opleve både det 18 mand store Sunshine Band fra Slagelse og Klub Næstveds 15 mands store Guitarhold ved en dobbeltkoncert den 13. maj i Dalmosehallen. Desuden underholder DJ Denner også publikum.
Koncertbilletten koster kun 100 kr. og 50 kr. for børn under 12 år. Ønsker man at smage Dalmosehallens berømte hakkebøffer med bløde løg, brun sovs og kartofler, skal det bestilles ved tilmelding for ekstra 50 kr. I cafeteriet kan der hele dagen købes grillmad og drikkevarer.
Hvad enten Klub Næstveds Guitarhold har givet koncert i klubben, på plejehjem eller fx ved CityNight i Næstved, så giver publikum udtryk for at det både var en livsbekræftende og musikalsk oplevelse. Derfor opfordrer Klub Næstveds musiklærer, René Kowalczyk, der er uddannet klassisk guitarist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, at man ikke bør gå glip af dette arrangement, hvor man tilmed får dobbelt op af både musik og livsglæde fra de udviklingshæmmede.
Dobbeltkoncerten er åbent for alle, og tilmelding skal ske senest den 15. marts til Klub Næstved på mail klubnaestved@gmail.com eller tlf.: 54 12 81 07.
”Ud over forberedelserne til koncerten i Dalmosehallen, så arbejder vi pt. på to nye cd-udgivelser, som vi håber kan udgives i løbet af foråret”, siger René Kowalczyk.
Om Shu-bi-dua’s ”Vuffe-li vov” er på repertoiret vil musiklæreren ikke løfte sløret for, men – som han siger: ”Entreen til dobbeltkoncerten koster kun en hund”.
Program:
• kl. 11.00 – 17.00 Hal og cefeteria er åbent
• kl. 12.00 – 13.00 DJ Denner underholder
• kl. 13.00 – 14.30 Sunshine band
• kl. 14.30 – 14.45 Sceneskift
• kl. 14.45 – 15.45 Klub Næstveds Guitarhold
• kl. 15.45 – 17.00 DJ Denner underholder
Mad og drikkevarer må ikke medbringes i Dalmosehallen
Dette er en foreningsnyhed indsendt af May-Britt bay Hansen. fra Klub Næstved. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu.
Kommentarer