DMI: Nyd solen i dag
Det bliver en tør og solrig 1. juledag.
I de vestlige og nordvestlige egne måske en enkelt lokal slud- eller snebyge i løbet af dagen.
Temp. op mellem 2 og 4 graders varme, og vinden bliver let til frisk omkring nord.
I aften og først på natten fortsat klart vejr, men efterhånden mere skyet vestfra men tørt vejr.
Temp. ned mellem 2 graders frost og 2 graders varme.
Vinden aftager til svag til jævn drejende til vest og sydvest.
Lørdag, 2. juledag:
Skyet og der kommer regn vestfra, mest i Vestjylland.
Temp. stiger til mellem 3 og 7 grader.
Let til frisk vind omkring sydvest, der tiltager til jævn til hård, ved kysterne stedvis kuling.
Om aftenen og natten fortsat skyet med udbredt regn.
Temp. ned mellem 3 og 6 graders varme.
Vinden tiltager yderligere til frisk vind til kuling fra syd og sydvest, ved Vestkysten ud på natten op til hård kuling med risiko for vindstød af stormstyrke.
Søndag:
Frisk vind til kuling fra syd, ved kysterne stedvis hård kuling, med vindstød op til stormstyrke, ved Vestkysten først på dagen en overgang stedvis stormende kuling med vindstød af stærk storm.
Om aftenen og natten aftager vinden langsomt til jævn til hård omkring sydøst.
Hele døgnet skyet med nedbør det meste af tiden, først kun som regn, men senere måske stedvis slud.
På Bornholm dog mest tørt vejr. Temp. i starten mellem 4 og 7 grader, senere faldende til mellem 1 og 5 grader.
Mandag:
Skyet og i perioder regn, stedvis måske slud.
Jævn til hård vind omkring sydøst, der efterhånden aftager til let til frisk vind.
Temp. mellem 2 og 5 grader. Om aftenen og natten mest skyet og stedvis nedbør, der både kan falde som regn, slud eller tøsne.
Let til frisk vind fra øst og sydøst, som aftager til svag til jævn vind.
Temp. falder til mellem 1 grads frost og 3 graders varme, koldest i det sydlige Jylland.
Tirsdag:
Mest skyet og perioder med nedbør, mest som regn eller slud, men stedvis i perioder måske som tøsne.
Temp. døgnet rundt mellem frysepunktet og 4 graders varme.
Svag til frisk vind fra syd eller sydvest, ved kysterne i den østlige del af landet stedvis hård vind, på Bornholm måske en overgang kuling.
Onsdag:
Skyet og i perioder lidt regn, slud eller lokalt måske tøsne.
Temp. døgnet rundt mellem 1 og 6 graders varme, og let til frisk vind fra sydvest og syd.
Torsdag og fredag:
Ustadigt med blandede nedbørsformer og lidt faldende temperaturer.
Den generelle vejrudvikling er ret sikker, men fra natten til tirsdag er nedbørsmængderne og nedbørsformen noget usikker.
Kilde: DMI
Kommentarer