Samfund

DMI: Julen bliver næppe hvid i år

Juleaften nærmer sig med hastige skridt, men desværre ser den ikke ud til at blive hvid.

Spørger man Danmarks Meteorologiske Institut, får vi næppe en hvid jul, da vi går en grå uge i møde med regn og blæst, skriver TV ØST.

– Vejrmæssigt ligner det ikke, at det bliver en hvid jul. Til gengæld er det interessant, at det bliver en ret blæsende jul flere steder. I Færøerne kan de måske få storm juleaften, og her i Danmark kan der måske komme en god kuling, siger Janne Hansen, vagthavende meteorolog ved DMI, TV ØST.

En hvid jul defineres ved, at mere end 90 procent af Danmark er dækket af mindst en halv centimenter sne den 24. december.

Der har kun været hvid jul i Danmark ni gange siden 1900. Det skete senest i 2010.

Kommentarer