Samfund

DMI advarer om voldsomme vindstød

DMI’s vejrudsigt torsdag morgen for Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster advarer om kraftige vindstød, der kan nå stormstyrke ved kysterne.

Torsdag den 1. december kan gå hen og blive en endog yderst blæsende dag, med kraftige vindstød, der kan nå stormstyrke på 25 til 26 meter i sekundet i aften ved kysterne.

Derfor varsler DMI om torsdag morgen om risiko for vindstød af stormstyrke for Lolland Falster, Nordvestsjælland, Sydvestsjælland, Nordsjælland, Frederikssund, Næstved, Vordingborg og Holbæk. Ringsted, Faxe og Stevns kommuner er ikke omfattet af varslet.

Vindstød af stormstyrke kan betyde at tagsten blæser ned samt at træer vælter og spærre tog- og vejstrækninger. Desuden er der stor sandsynlighed for at broer må lukkes for trafik.

Ifølge DMI’s vejrudsigt vil temperaturerne ligge mellem seks og ni grader og det vil være skyet med regn hist og her. I løbet af dagen vil vinden tage til i styrke fra frisk vind til kuling fra vest og nordvest og hen mod aften kan vores området altså risikere kraftige vindstød, der nå stormstyrke.

I løbet af natten til fredag klarer det op og vinden aftager, men ved kysterne vil der stedvis stadig være kuling. Temperaturerne falder til mellem en og fem grader.

Kommentarer