Næstved By

DM Motocross afdeling aflyst på grund af skybrud

Næstved: Voldsomt skybrud aflyste i weekenden den næstsidste afdeling af DM i Motocross på Mors.

I weekenden den 27. og 28. august skulle årets fjerde afdeling af DM Motocross afholdes publikumsvenlige Solbjerg bane på Mors.

Her skulle Næstved-køreren Nikolaj Larsen have forsvaret sin foreløbige førsteplads i MX1-klassen.

Men store mængder regn væltede ned over banen og gjorde det fuldstændigt umuligt, at navigere en crossmaskine op og ned af de store bakker. Det skriver dmusport.dk.

Læs også: Næstved-kører i front til DM i Motocross

To heat blev dog afviklet inden uvejret kom. Den første klasse var B125 for U18 kørere, og de unge talenter fik afviklet deres heat under svære, men rimelige forhold. Kørerne i MX2 klassen nåede også at blive sendt på banen til deres første heat.

Men den voldsomme regn var faldet, og forsatte med at falde over banen da MX1 kørerne skulle i gang med deres heat, gjorde at det ikke længere var forsvarligt at afvikle flere heat.

Dermed sluttede dagen langt før tid, og alle må nu vente med uforløst spænding til den femte afdeling af DM der afvikles på Nisseringen i Næstved søndag den 11. september.

Nikolaj Larsen fra Næstved Motorklub fører med 30 point, så nu skal rigtigt meget gå galt, for at han ikke bliver dansk mester i år.

Løbet på Mors blev livestreamet på DR.dk, hvor man kan se et kort sammendrag.

Man kan følge Nikolaj Larsen på facebook.

Kommentarer