Dizzy Mizz Lizzy kommer til Næstved
Fredag den 3. april bliver en helt speciel aften i Arena Næstved, når et af landets allerstørste rockbands Dizzy Mizz Lizzy åbner deres Danmarksturné med både de hæderkronede klassikere og musikken fra deres spritnye album på sætlisten.
Næstved er således med i det eksklusive selskab af kun seks byer på en forårsturné, hvor Dizzy Mizz Lizzy også har særligt indbudte gæster med på plakaten.
Tim Christensen, Martin Nielsen og Søren Friis-Larsen arbejder som gale i studiet med numrene til Dizzy Mizz Lizzys fjerde album, der udsendes i foråret 2020.
– Det har taget længere tid, end vi havde troet, men nu er vi der, og kan alle tre mærke ’den’. Lysten til at skabe noget nyt er stor, og vi nyder hver dag at være i studiet, siger Tim Christensen om indspilningen af det kommende album.
Læs mere her.
Kommentarer