Toksværd

Dieseltyv taget på fersk gerning

Mandag klokken 1.52 blev politiet tilkaldt til en adresse i Toksværd, hvor et vidne tilbageholdt en mand, der havde været i færd med at pumpe diesel fra en lastbil over i fire dunke.

Det var en 33-årig mand fra Holme-Olstrup, der havde dieselvåde fingre, og som havde stjålet op imod 100 liter diesel. Den 33-årige blev anholdt og sigtet for tyveriet, og hans pumpeudstyr blev beslaglagt. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen mandag klokken 5.05.

Kommentarer