Næstved By

Dialogkaffe med Özlem Cekic på Næstved Bibliotek

Næstved: Tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic besøger i morgen torsdag til dialogkaffe for at bygge bro mellem befolkningsgrupper.

Imorgen torsdag den 25. august fra klokken 17.00 til klokken 19.00  kommer Özlem Cekic til dialogkaffe på Næstved Bibliotek.

Özlem Cekic vandt i foråret prisen, ”Le Petit” for sit brobygningarbejde. Pengene herfra bruger hun nu på at køre Danmark rundt for at holde dialog-kaffe-arrangementer, som skal bygge bro mellem forskellige befolkningsgrupper.

Özlem vil holde et oplæg om vigtigheden af brobygning, og der vil efterfølgende være lagt op til debat og samtale. Konceptet er, at man som deltager medbringer egen kop, og så giver Özlem Cekic kaffe.

Arrangementet har intet med hendes politiske ståsted at gøre, og arrangementet er gratis.

Det hele foregår i loungen på Næstved Bibliotek, Kvægtorvet 4-6, 4700 Næstved.

Kommentarer