- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Teater for børn og unge om præstationskultur
Afholdes 3. marts 2019 kl. 11:00 - 13:00
Begivenhed Navigation
Næstved Teater præsenterer teater [døgdi] og forestillingen “Bustin Jieber har brug for en pause” søndag d. 3. marts 2019 kl. 11 i Teatersalen på Grønnegades Kaserne Kulturcenter.
“Bustin Jieber har brug for en pause” handler om præstationskultur og om at have brug for en pause. Hvad skal vi med popidoler, hvis vi kan få ægte venskab? Forestillingen henvender sig til de 11-16 årige og deres voksne.
I sidste sæson havde Næstved Teater fornøjelsen af at præsentere det lokale talent Mathilde Eusebius i forestillingen Enten Eller. Nu er hun tilbage med Ida Lund ved sin side og med manuskript af endnu et lokalt talent, nemlig søsteren Josephine Eusebius. Det er blevet til en fantastisk forestilling om præstationskultur, som ingen bør snyde sig selv for – uanset hvad man synes om Justin Bieber.
Forestillingen handler om to piger i en fanklub, skyhøje ambitioner og om at føle, at hele verden kigger på. Pigerne Fanny og Caroline mødes om deres kærlighed til Justin Bieber i fanklubben Den Officielle Danske Klub for Justin Drew Biebers Ve og Vel på Sjælland og Øerne. De vil lave en tributekoncert til Bieber, og det skal være det vildeste event nogensinde. De ved, at hvis man vil frem her i verden, gælder det om at arbejde hårdt. Med efterhånden går det op for pigerne, at Bieber ikke ligner sig selv. Han ser træt ud. Han er ikke længere til stede. Har han brug for en pause? Har Fanny og Caroline?
Efter forestillingen bydes der på teaterbrunch, som er inkluderet i billetprisen. Billetter til forestillingen kan bestilles via Næstved Teaters hjemmeside.