Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Rundt om Putins Imperium – fra Baltikum til Langtbortistan

Afholdes 27. februar 2019 kl. 18:30 - 21:00

Med god grund er landene omkring Østersøen optaget af Ruslands militære aktiviteter, og den trussel de måtte udgøre.

Med start i Kaliningrad tager foredraget en flyvetur over det russiske grænseland, forholdet til dets naboer og prøver at bedømme Kremls opfattelse af Ruslands naboer. Vi tager ikke kun turen over de baltiske lande, Finland og Norge, men også “de glemte naboskab” med USA ved St. Lawrence og Beringstrædet. Kamtsjatka og Japan, den lange grænse til Kina gennem Manchuriet, Mongoliet og Sinkiang til Afghanistan og Iran.

Vi hører om de tidligere sovjetrepublikker ved Det Kaspiske Hav og Sortehavet, om Krimhalvøen, forholdet til Erdogan’s Tyrkiet, om Bulgarien, Rumænien, Moldavien, Ukraine og Polen. Vel tilbage i Østersø-området forsøger vi at forstå Ruslands sikkerheds- og udenrigspolitik, der tydeligvis også omfatter grænseflytninger, når det er muligt.

Foredragsholder Tommy P. Christensen er cand.mag. fra Københavns Universitet (Historie og kunsthistorie), samt Master i Voksenuddannelse fra Roskilde Universitet. Han har undervist på gymnasie- og HF-uddannelsen, Københavns Universitet, Folkeuniversitetet, Daghøjskoler og i folkeoplysningen samt været ansat på arkiver og museer i Danmark og senest i Sverige. Han er forfatter på flere bøger og fhv. redaktør på Personalhistorisk Tidsskrift, Hvem Forsker Hvad og Slægten – Forum for slægtshistorie. Sammen med Lisa Elsbøll er han medejer af Elsbøll& Christensen/ECM.Media, der er medstifter og medlem af Københavns Byvandrerlaug.

Praktisk info

Pris: 120 kr.

Tid

Dato:
27. februar 2019
Tidspunkt:
18:30 - 21:00

Arrangør

AOF Næstved
Telefon:
+45 20 40 42 10
Mere information (Åbner i nyt vindue)

Sted

Musikstalden
Grønnegade 10
Næstved, 4700 Denmark
+ Google Maps

Alle arrangementer