Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Påskeferien på Papegøjehotellets Besøgsgård

Afholdes 15. april 2019 kl. 12:00 - 21. april 2019 kl. 16:00

Forår og påskelam
I påskeferien kan du komme og se besøgsgårdens nyeste familiemedlemmer. Flere af dyrene har fået søde små unger, og der er liv og glade dage i de store naturanlæg. Du kan bl.a møde vores flaskelam Anabella. Annabella er født den 24. marts og kommer fra Karlslunde. Hendes mor fik tvillinger og kunne ikke tage sig af begge lam, så Anabella flyttede ind bare 1 dag gammel. Hun får flaske hver tredje time, dag og nat. Hun er derfor vandt til mennesker, og elsker at hilse på besøgsgårdens gæster.

Kom tæt på dyrene
Der er rig mulighed for at komme helt tæt på en masse af dyrene på Næstved Besøgsgård. Du kan bl.a. møde de små grise, søde geder, syngende papegøjer og de kælende æsler og nuttede kaniner.

Besøgsgården byder på mange spændende næroplevelser med dyrene, for her må du gå ind til de fleste af dyrene, og der er også mulighed for at fodre nogle af dem.
Der er picnic borde flere steder hvor man kan spise sin medbragte mad, i de dejlige naturomgivelser.

Dyreredningscenter
Næsten alle dyrene på Besøgsgården, er fra dyrerednings- eller dyreværnssager, hvor de nu har fået et godt liv. Så ved at besøge stedet får du ikke blot en dejlig oplevelse med dyrene, du er også med til at støtte de nødstedte dyr, da entréen går ubeskåret til dyrene.​

Papegøjehotellets Besøgsgård har åbent alle dage i påskeferien fra kl 12.00 – 16.00.

Dyreredningscentret Papegøjehotellet, huser 125 forskellige redningsdyr. Der i blandt  50 store papegøjer, ponyer, får, minigrise og gæs. Dyrene bliver boende på Papegøje hotellet resten af deres liv. Læs mere om Papegøjehotellets Besøgsgård Næstved på: http://www.nhsc.dk/besoeg/ eller på https://www.facebook.com/eventyrland1/ Du finder Papegøjehotellets Besøgsgård på Lille Bakkevej 2, Askov, 4700 Næstved.

Tid

Start:
15. april 2019 kl. 12:00
Slut:
21. april 2019 kl. 16:00

Sted

Papegøjehotellet
Lille Bakkevej 2
Næstved, Næstved 4700
+ Google Maps
Mere information (Åbner i nyt vindue)

Alle arrangementer