
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Mord på bestilling
Afholdes 26. november 2019 kl. 19:30 - 21:30
Begivenhed Navigation

Mød og en retsmediciner ved dette nervepirrende foredrag. Det foregår tirsdag den 26. november kl. 19.00-21.30 på Næstved Bibliotek.
Dette er et krimiforedrag, du ikke tør fortælle dine fjender om! Du bliver inviteret ind i krimiforfatternes værksted og møder Søren Hammer, Lotte Hammer, Lisbeth Zornig og Mikael Lindholm, som udtænker overraskende plots, hårrejsende drab og udspekuleret efterforskning sammen med virkelighedens retsmediciner, Jørgen Lange.
Kriminalitet fascinerer
Hvorfor er læserne så fascinerede af ondskab og kriminelle miljøer? Og hvad vil forfatterne egentlig fortælle med deres stadig mere udpenslede beskrivelser af mord og frygtelige forbrydelser? Kan krimigenren andet end at underholde? Du kan høre forfatternes tanker om disse spørgsmål og samtidig få indblik i skriveprocessen og det hårde arbejde, der ligger bag enhver ny titel.
Retsmedicinerens arbejde er omgærdet af mystik og måske en god del uvidenhed. Matcher virkeligheden med krimiernes verden? Måske er det ikke så nemt hverken at slå ihjel eller skjule en forbrydelse, som man kunne tro? Hør retsmedicinerens syn på fiktion og virkelighed.
Krimiforedraget finder sted tirsdag den 26. november kl. 19.00-21.30 på Næstved Bibliotek. Billetter købes for 50 kr. på www.naesbib.dk
Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond.