- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Lola Jensen kommer til Toksværd hallen
Afholdes 19. august 2019 kl. 19:00 - 21:00
Begivenhed Navigation
Foredrag med Lola Jensen – Toksværd Hallen den 19/8 kl. 19 – 21.
To idrætsforeninger som synes, det er ødelæggende for de frivillige kræfter og stemningen i gymnastiksalen og på boldbanerne, når der er børn, der ikke kan forstå et nej. På en redskabsbane kan det være farligt, hvis et nej ikke bliver respekteret, men det er også trættende for de andre børn, når der er nogle vilde “bananer”, som ødelægger den stille leg i gymnastikken, eller som ikke kan tie stille, når der bliver givet information. Så idrætsforeningerne vil gerne invitere forældrene til en aften, hvor de måske kan få input om, at alle vi andre omkring deres barn har behov for, at deres barn lærer at respektere nogle simple regler, som når andre voksne/børn siger stop.
På en humoristisk måde giver Lola Jensen forældrene en kærlig opsang om, at børn skal lære at respektere hinanden og reglerne.
Det handler om at styrke børns sociale kompetencer – indøve sociale kompetencer herunder de værdier, der giver gode relationer mellem børn – piger/drenge/roller/hierarkier/ sprog/omgangstonen – trivsel -forældreopbakning.
Lundebakke Gymnastikforening og Toksværd Olstrup Fodbold har inviteret Lola Jensen til at sætte familiens hverdag på en humoristisk spids og:
– give os modet til at turde sige nej til barnet
– tanker på hvor der skal siges nej i forhold til aktuel alder
– kunne give et nej, så barnet får lysten til at følge det
– modet til at turde tage en efterfølgende konflikt
– give plads til barnets selvstændighed
At mestre denne balance kan virke som en umulighed midt i en travl hverdag med dagpleje eller daginstitution, masser af aftaler i kalenderen osv. Derfor kommer familievejleder Lola Jensen for at give os 2 timers inspiration.
Lola Jensen, socialpædagog, familievejleder i 34 år, foredragsholder, forfatter til flere bøger og familievejleder på TV2 Go` Morgen Danmark.
Praktisk oplysninger:
Toksværd Hallen, Tokesvej 5, 4684 Holmegaard
Mandag den 19. august kl. 19
Pris: 75 kr. som betales ved indgangen (ingen tilmelding).
Der kan købes øl/vand i pausen