- Denne begivenhed er allerede afholdt.
KOKS i Glumsø
Afholdes 25. august 2018 kl. 10:00 - 16:00
Begivenhed Navigation
Festsalen på Glumsø Kroen vil være fyldt med farvestrålende malerier og kreative smykker. Kig ind og se fem kunstnerne i arbejde mellem kl. 10-16 den 25. august 2018.
Skrevet af: Anke Jensen
Gitte Jacobsen, Smedestedet i Sandby, laver håndlavede smykker og bliver inspireret af ædelstens farver og naturen.
– Smykket udvikler sig undervejs i processen, hvor jeg afprøver forskellige teknikker. De håndlavede smykker består primært af sølv, ædel- og halvædelsten. Der er anvendt kobber i et par enkelte af designene, som et nyt materiale jeg afprøver, siger Gitte. Smedestedet.
Steen Volfing Jacobsen, Sandby har altid haft interesse for at tegne og male, men det var først i 2008 at han gjorde noget ved maleriet.
– Jeg maler mest på masonitplader og andre træplader, men lærred er da også brugt. Mine spartler er dem jeg bruger mest, samt alle mulige genstande til at trykke med. Derudover finder jeg ofte sjove træstykker, metal m.m. og ser nye muligheder i at sammensætte materialerne, fx lysestager og lamper opstår ud af kasseret genstande, tilføjer Steen, gallerivolfing.
Heidi Christiansen, Herluflille begyndte at male billeder i 2010. Heidi beskriver:
– Mine billeder kommer fra min sjæl, øjeblikkets tanke og indre oplevelser. Jeg vælger oftest mine farver i blinde, og stoler på min intuition under maleprocessen. Jeg ved aldrig hvad mit billede kommer til at forestille, men hvert billede, er en lille bid af min personlige rejse, der hvor jeg er i livet, i mine følelser, energier, stemninger eller personlige udvikling.
Heidis Billed-Univers er på Facebook.
Kristina Bennermann fra Herlufmagle maler akryl billeder der skal sprede glæde. Der optræder glade figurer og dyr i strålende farver. Hun har mere eller mindre altid tegnet. Du kan finde Kristina Bennermann på FB.
Anke Jensen leger gerne med farver, kombineret med struktur.
– Dette giver billedet en uventet dybde. Jeg bliver glad når man opdager noget nyt eller får en ny association ved at betragte mine billeder, siger Anke.
Læs mere her eller find Anke på Facebook ankejensengalleri.