Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kammerkoret Cantemus på Rønnebæksholm

Afholdes 15. april 2018 kl. 15:00 - 16:30

Kammerkoret Cantemus synger Brahms, Shakespeare-fortolkninger og danske forårssange.

Søndag den 15. april synger Kammerkoret Cantemus i Herskabsstalden på Rønnebæksholm. Her kan man høre koret folde sig ud i tre forskellige afdelinger.

Først opfører Cantemus Johannes Brahms’ 7 Lieder for kor, med indtil flere kendte “korhits” imellem, fx Rosmarin og Waldesnacht.

Derefter synger koret moderne udsættelser af Shakespeare-tekster, alle meget velklingende, med en nærmest jazzet harmonik, som er kendetegnende for komponisterne Martin Lutz og Nils Lindberg.

Eftermiddagens koncert sluttes af med en række kendte og elskede danske forårssange. Programmet krydres med indlagte fællessange, og der kan købes kaffe, kage og drikkevarer.

Cantemus har i efteråret 2017 fået ny dirigent, Jørgen Graven Nielsen, som udover korarbejdet er ansat som musikskoleleder i Næstved Musikskole.

Jørgen er uddannet som Almen Musikpædagog og Musikleder fra Det Fynske Musikkonservatorium og han har undervist i korledelse på Nordjysk Musikkonservatorium og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, samt på Sjællands Kirkemusikskole. Ved siden af sin undervisning har han dirigeret en række kor og orkestre.

Billetpris: kr. 50 (+ gebyr). Billetter sælges ved indgangen eller på sj-billetten.dk

Der kan købes kaffe, kage og drikkevarer.

Tid

Dato:
15. april 2018
Tidspunkt:
15:00 - 16:30
Mere information (Åbner i nyt vindue)

Arrangør

Rønnebæksholm
Telefon:
26 84 93 48
E-mail:
difei@naestved.dk
Mere information (Åbner i nyt vindue)

Alle arrangementer