Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Indvielse af legeplads og lommeskov

Afholdes 13. december 2019 kl. 11:00 - 13:00

Legepladsen ved Den Fritlagte Suså bliver indviet af borgmester Carsten Rasmussen fredag den 13. december 2019 kl. 11.00.

Når skolebørnene fra 0.P. Kobberbakkeskolen afd. Skt. Jørgen skal være med til at indvie den nye legeplads, kan de se frem til at prøve en hel masse legeredskaber, som er meget forskellige fra kommunens andre legepladser. Både i udseende og i legeudfordringer.

Balance, bevægelse og helt nye lege

Legepladsen har ikke de traditionelle løsninger med trapper eller stiger. Adgangsvejen i siloerne er som et mikadospil, der udfordrer til klatreleg. Og hvis børnene har lyst til at indtage hver sit legeområde i henholdsvis siloer og kraftcentral, kan de kommunikere til hinanden gennem et samtalesystem, der består af rørtelefoner.

Selve legepladsen er anlagt på et skrående areal, hvilket giver udfordringer ift. balance og motorik. I kraftcentralen er papirvalserne lagt ind med net imellem, så børn kan klatre op og derefter rutsje ned af det gamle transportbånd, som tidligere forsynede kraftcentralen med kul til turbinerne for at producere strøm til hele Maglemølle.

Lommeskov

Omkring legepladsen er der etableret en grøn ramme med træer og stauder. De nye stier skaber forbindelse fra Kompagnihuset til legepladsen og til Susåen.

Fakta

Legepladsen indeholder:

Klatretårne

Brandmandsstang

Rutsjebane

Rutsjerør

Sandkasse

Hængebro

Klatrevægge

Kravlestammer

Klatrestativ

Legeredskabernes adgangsveje har forskellige sværhedsgrader

Leverandør: Hampus

Tid

Dato:
13. december 2019
Tidspunkt:
11:00 - 13:00

Arrangør

Næstved Kommune

Sted

susåen

Alle arrangementer