- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Historien om de russiske efterretningstjenester
Afholdes 20. marts 2019 kl. 18:30 - 20:00
Begivenhed Navigation
Foredrag:
Den russiske revolution indbefattede tidligt en sikkerhedstjeneste, oprettet i december 1917 under navnet Den ekstraordinære kommission, Tjekaen (: Tjrezvytjajnaja Komissija).
Lederen var Feliks Dzerzjinskij (1877-1926), og Tjekaen blev hurtigt et af bolsjevikkernes vigtigste redskaber i borgerkrigsårene 1918-20. Siden spredte man hurtigt sit netværk til hele det sovjetiske samfund. Dzerzjinskij var en hensynsløs, men ubestikkelig politiker og desuden en fremragende administrator.
Tjekaen fik siden betegnelsen GPU og OGPU (1922-1934), NKVD (1934-41), NKGB (1941), NKVD (1941-43), NKGB (1943-46), MGB (1946-53) og MVD (1953-54). Sideløbende etableredes den militære efterretningstjeneste (GRU) i 1918, der fik underafdelinger over hele verden, herunder signalefterretningsstationer. På de fleste betydende russiske ambassader fik man udstationeret militære efterretningsofficerer med ansvar for efterretningsindhentning, der kunne sam- eller modarbejdede de nationale efterretningstjenester. Vi ser nærmere på indsatsen i de nordiske lande før og efter den 2. verdenskrig samt hører om to af KGBs triumfer: MI6’s George Blake og CIA’s Aldrich “Rick” Ames.
Praktisk info
Pris: 120 kr.