Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Herfølgekoret synger julen ind

Afholdes 11. december 2019 kl. 19:00 - 21:00

Herfølgekoret synger julen ind i Herlufmagle Kirke onsdag 11. december kl. 19.00.

Tiden op til jul er for mange en særlig periode af året, hvor vi deler forventningens glæde med hinanden. For mange mennesker er én af de faste juletraditioner at mødes i kirken for at høre et blandet kor synge julen ind. En sådan julekoncert har Herfølgekoret leveret i mange år og altid med stor glæde og indlevelse.

Herfølgekoret blev stiftet i 1974 af sangglade medlemmer af byens gymnastikforening. I dag består koret af flere end 40 sangere fordelt nogenlunde ligeligt på alle fire stemmer. De mødes hver onsdag for at synge et stort og blandet repertoire – lige fra de store klassiske værker over den danske og nordiske sangskat til moderne rytmiske satser.

Julekoncerten er altid årets musikalske højdepunkt. Den har koret øvet sig til i flere måneder, og den erfarne dirigent Otto Laust Hansen har i år tilføjet en række nye julesange til repertoiret. De føjer sig smukt til de kendte gamle danske julesalmer i flerstemmige udgaver blandet med godbidder fra korlitteraturens store skatkiste.

Onsdag 11. december kl. 19.00 gæster Herfølgekoret Herlufmagle Kirke, hvor julestemningen snart vil brede sig under kirkens hvælvinger. Koret og menighedsrådet håber, at rigtig mange mennesker vil møde op i kirken og dele juleglæden.

Tid

Dato:
11. december 2019
Tidspunkt:
19:00 - 21:00

Sted

Herlufmagle Kirke
Spragelsevej 19B
Herlufmagle, Herlufmagle 4160
+ Google Maps
Mere information (Åbner i nyt vindue)

Alle arrangementer