Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Grethe Bagge – Lyset kærtegner

Afholdes 9. maj 2019 kl. 14:00 - 17:00

Udstilling af akvareller på japanpapir.

Marjatta inviterer til ny salgsudstilling, som giver det allerførste samlede indblik i lysglimtende akvareller på silketyndt papir af den prisvindende kunstner Grethe Bagge (1925-2012).

Velkommen til fernisering torsdag den 9. maj kl. 14-17 i Atelieret på Bredeshave Kulturcenter, Strandvejen 11, 4733 Tappernøje.

Når akvareludstillingen slår dørene op torsdag den 9. maj, bliver det for første gang nogensinde muligt at se en præsentation af Grethe Bagges arbejde med akvareller på det såkaldte japanpapir. Noget hun beskæftigede sig med i op mod fyrre år fra 1960’erne frem mod årtusindeskiftet, og vandt flere priser for. Motiverne er primært fra Danmark, særligt Sjælland, og billederne nød stor popularitet såvel herhjemme som i udlandet.

Grethe Bagge var oprindelig uddannet billedhugger, men bl.a. via mødet med den østrigske ekspressionist Oskar Kokoschka blev farven og lyset de bærende elementer. Det kan undre, at hun med tiden blev overset, for da hendes kunstnerkarriere startede sidst i 1940’erne, stormede hun frem. I 1947 blev hun optaget på Kunstakademiet, og allerede i 1951 modtog hun den prestigefyldte Eckersberg-medalje, der blot er én af mange anerkendelser i de år.

Hun var klassisk uddannet billedhugger hos Einar Utzon-Frank og Johannes Bjerg og udstillede flere gange på bl.a. Charlottenborg. Men som elev af Oskar Kokoschka fra 1956 blev maleriet, farven og lyset de bærende elementer i hendes værk.

Åbningstider

Torsdag den 9. maj kl. 14.00-17.00 (Fernisering).
Lørdag den 11. maj kl. 10.00-14.00.
Lørdag den 18. maj kl. 10.00-14.00.
Lørdag den 25. maj kl. 10.00-14.00.
Lørdag den 1. juni kl. 10.00-14.00.

Fremvisning kan endvidere ske for såvel grupper som enkeltpersoner efter aftale. Kontakt: Cathrine Rasmussen.
cakam@marjatta.dk
tlf. 22 46 45 69

Udstillingenssted:
Atelieret
Bredeshave Kulturcenter
Marjatta
Strandvejen 11
4733 Tappernøje

Tid

Dato:
9. maj 2019
Tidspunkt:
14:00 - 17:00

Sted

Marjatta
Sted: Strandvejen 11
Tappernøje, Tappernøje 4733
+ Google Maps
Mere information (Åbner i nyt vindue)

Alle arrangementer